"For to år siden (...) lød hun med sin elektriske guitar op under hagen og den knækkende stemme som en krølhåret kusine til en anden af Londons mere skæve eksistenser, King Krule. Talentet var åbenlyst, men hvem kunne vide, at hendes musikalske råderum ville udvikle sig så eksplosivt, som albumdebuten 'Miss Universe' nu demonstrerer ... Forbindelsen til King Krules jazzede skævheder i popmusikkens overskudslager er der stadig, men her er også elastisk indiepop, jazzgrooves i natten, saxofoner, der dejser om, piruetter på guitaren og en gennemgående fortælling om angst i mødet med robotter. Og der er Nilüfer Yanyas fjedrende stemme med sine vidunderlige kolbøtter i et herligt hurlumhejhus af en debut ... Det er smitsomt godt".