Books / fiction for children / roman

Misseren og den lille gule


Description


Lisas mor ønsker sig brændende en lille gul kat, men den gamle hankat Misseren er ikke begejstret for det nye familiemedlem.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 1997

By

By

Lars Damm Jensen (skole)

d. 22. Sep. 1997

En bagatel af en historie om en familie, hvor der kommer en kattekilling. I hjemmet regerer allerede hankatten Misseren, og han er aldeles uimponeret over den nye lille gule killing og aldeles utilfreds med konkurrence. Den lille gule får en chance støttet af familiens piger, mens far gerne vil slippe af med den igen hurtigst muligt, især da killingen benytter hans seng til toilet. Alt ordner sig dog til sidst, og den lille gule får lov til at blive. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Misseren er en dum skid, siger mor fra 1996. Den er illustreret med s/h tegninger, der i karikeret form viser nogle af bogens situationer. Historien virker tynd og først mod slutningen kommer der lidt gang i forløbet, og den bliver lidt spændende. Nok er der mange små episoder, der illustrerer bogens gennemgående konflikt, men der er for langt mellem snapsene. En hurtig læst og hurtigt glemt højtlæsningbog for børn omkring skolestarten.


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 1997

By

By

Ulla Harne

d. 22. Sep. 1997

Mors længe nærede ønske om en gul, langhåret kat går i opfyldelse, og den lille gule killing indtager det stort set katteglade hjem. Den gamle hankat Misseren er ikke begejstret, og far synes ikke det er sjovt at få sin seng brugt som wc. Men Lisa og Marianne synes, den lille gule er noget af det yndigste og sjoveste, de har kendt. Tiden går, og langsomt vænner alle, selv Misseren, sig til den lille nye, som aldrig kommer til at hedde andet end den lille gule. De sjove tegninger er med til at gøre den enkle, morsomme, men ikke specielt interessante historie til noget særligt. Det stramme sprog er morsomt at læse op, men det skal være en meget katteglad familie med sans for kattes helt specielle psyke, der bruger den som godnatlæsning. Det er en fordel at have læst bind 1 Misseren er en dum skid, siger mor først. Bogen egner sig bedst til oplæsning for de ca. 5-10 årige.



Information and editions