Misundelse

Hvis denne nye serie holder, hvad bind 1 lover, kan bibliotekerne roligt subskribere på den. Misundelse er en symbolsk fortælling - fra 1927 -at regne til samme tradition som Zamjatins og Bulgakovs bedste ting, hvor det fantastiske bestandig blandes med den for alle synlige virkelighed i handlingen og hvor sproget i samme grad folder sig ud og vokser som ranker på tværs af grammatik og sandsynlighed. Bogens tema er den misundelse, som de mindre heldige og måske mindre velbegavede må føle over for det nye samfunds udvalgte, over for dem, som når den af alle eftertragtede berømmelse. Mens den på sin tid blev betragtet som udtryk for en negativ indstilling til det nye og progressive i Sovjetsamfundet, er det mere nærliggende for os nu at læse fortællingen som en parabel over noget almenmenneskeligt: Forfængeligheden og den individuelle og egocentriske tydning af virkeligheden, som den tvinger os ud i. Det er en af menneskehedens svøber, den behandler med så stor kunst, at enhver måføle, at den også kommer ham ved. En udsøgt sag.

Read the full assessment