Books / fiction / noveller

Vor verden og andre noveller


Description


Noveller af Jurij Olesja, der med stor originalitet og litterær kvalitet skildrede den brydningstid, som 1920'erne og 1930'erne var i Sovjetunionen. For læsere af russisk litteratur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. June 2021

By

By

Thomas Ry Andersen

d. 29. June 2021

Noveller af Jurij Olesja, der med stor originalitet og litterær kvalitet skildrede den brydningstid, som 1920'erne og 1930'erne var i Sovjetunionen. For læsere af russisk litteratur.

Bogen åbner med en introduktion, der præsenterer den sovjetiske forfatter Jurij Olesja (1899-1960) samt hans værker og litterære betydning i 1920'ernes sovjetiske samfund. Olesja havde rod i 1920'ernes Odessa sammen med forfattere som Isak Babel, Valentin Katajev, Ilja Ilf og Jevgenij Petrov, og regnes i dag for en af det 20. århundredes store russiske og sovjetiske fortællere. Bogen indeholder et udvalg på 8 af hans noveller i Leif Ebbesens oversættelse. I "Cykelkæden" låner jeg-fortælleren en cykel af studenten Orlov og begiver sig afsted, men kæden ryger af og stjæles af tre drenge. For at redde ansigt, beslutter han sig for at bryde logikkens love og siger derfor til studenten, at han kørte uden en kæde. Er der i virkeligheden en kæde? På dansk har vi også Olesjas hovedværk, romanen Misundelse, som skildrer kontrasten mellem de effektive sovjetmennesker og de handlingslammede individualister.

Anderledes noveller, der er fuld af humor, realisme, fantasi og absurditeter. Novellerne er skrevet i en let og ironisk stil med en undertone af systemkritik og skepsis bl.a. overfor sovjetideologiens blinde tro på fremskridt og teknologi.

Isak Babel tager i Odessafortællinger, modsat Olesja, afsæt i storbyen, dens mange særprægede skikkelser og især det jødiske miljø.