Mit Atlantis

Bortset fra at disse billeder som helhed ikke ligner noget andet, er der ting i dem, der minder om kendte herrer fra billedbogens verden. Der er sammenblandingen af dimensioner- mange småmyldrende verdner midt i den store - som hos Nordquist, og der er sammenflydende bevidsthedsplaner som hos Anthony Browne. Som man kan regne ud giver dette et exceptionelt fantastisk og gådefuldtbilledsprog. Samtidig er der en subtil og gennemarbejdet sammenhæng mellem tekst og billede, så subtil, at det virker umuligt at nå til en udtømmende forståelse af bogen. Man må istedet overgivesig til oplevelsen. Bogen handler om døden som igangsætter for et forhold til livet. En 10-årig dreng mister den bedstefar, hvis liv står for ham som indbegrebet af ægte livsfylde. Bedstefarenssidste budskab til drengen er, at hans sorg vil heles og hans ønsker opfyldes, når han når frem til Atlantis. Bogen igennem leder drengen derfor efter dette Atlantis, men først da han for alvor gårind i sorgen overbedstefarens død og bogstaveligt talt er helt nede i kælderen, kan han gøre det bedstefaren har sagt: lukke sine øjne, åbne sit hjerte og se at Atlantis er lige rundt om ham. Ibillederne vises dette paradoks ved at skildringerne af drengens hverdagsverden i eventyrlighed og gådefuldhed ikke adskiller sig fra billedet af Atlantis. Som i forfatterens tidligere Posemandener der her billed- og fortællestof til mange timers dyb og givende fascination fra 5 år.

Read the full assessment

Her er ikke bare en historie om at lukke øjnene op for tilværelsens mangfoldige muligheder, men også om, at omsorg for andre kan være en vej igennem en ellers utrøstelig sorg over f.ex. etdødsfald og kan være det overordnede forhold, der skaber sammenhæng og mening i den ellers så kaotiske vrimmel af ting og hændelser. Det demonstreres i en række enestående spændende billeder, derved brug af en overdådig vrimmel af detaljer sat i de tilsyneladende mest absurde sammenhænge, hvor en helt naturalistisk tegnestil og farvelægning brugt til overraskende perspektiver ogstørrelsesforhold, gennemgående detaljer og sidehistorier skaber et troværdigt surrealistisk univers for fantasi og meddigten. Nok er der ingen Holger at lede efter, men til gengæld mening,sammenhæng og trøst. Den ret fyldige tekst i et almindeligt fremsættende sprog er sat i blokke indpasset i de store billeder, der alle er over hele opslag, men der er også enkelte helt tekstløse ogflere med kun en enkelt linie. Desudenmasser af pudsige titler på bøger og etikettekster på glas og dåser at læse. Teksten kan selvlæses fra 3.-4. klasse, men bogen kan op- og billedlæses fraskolens yngste klasser og vil have interesse længe efter traditionel billedbogsalder.

Read the full assessment