Books / nonfiction for children / atlas

Mit første atlas


Description


Bl.a. om hvad et atlas er, oplysninger om varme og kolde steder, landskabstyper, indføring i brug af atlas samt kort over verdenskontinenterne med kort information. Landkort med tegninger af bl.a. flag, dyr og bygninger. Med opgaver.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 23. June 1998

By

By

Lars Larsen

d. 23. June 1998

Farvestrålende atlas, der på 15 opslag viser hele verden. På hvert kort er hovedstæder markeret med landets flag, og der er angivelse af landegrænser, bevoksning, bjerge og ørkener, karakteristiske dyr, markante bygningsværker osv. På en globus kan man se landenes placering på verdenskortet. Alle opslag er forsynet med en kort indledende tekst uden stor indholdsværdi, og i en fast rubrik er der 2-4 særligt udvalgte oplysninger om landene. Herudover er der opgaver, som giver øvelse i kortlæsning. Bogen indledes med et teoretisk afsnit om korttegning, et afsnit om landskabstyper og en vejledning i brug af bogens kort samt et udmærket oversigtskort med tydelig angivelse af alle verdens lande. Som afslutning har bogen et afsnit med geografiske rekorder og et tidszonekort, og til sidst et register på 5 sider. Gyldendals store børneleksikon - : Billedatlas, 1993 har bedre kort og flere informationer, og de teoretiske oplysninger findes bedre i Barbara Taylor: Kort om landkort, 1993. Mit første atlas kan bruges som en underholdende introduktion til børn fra 10 år.


The libraries' assessment

d. 23. June 1998

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 23. June 1998

Et farve- og billedrigt verdensatlas, der ser noget mere spændende ud end de traditionelle af slagsen, men det er ikke så lige til både at være sjov og seriøs. Der er gode, geografiske forklaringer og tegninger, men der er også en tendens til at ville fortælle alt, og resultatet bliver et overfladisk pluk af informationer. Trods titlen Mit første atlas er det ikke for de mindste og har med sit engelske forlæg ingen relation til vore børns udgangspunkt. Om Danmark, en klat på kortet over Nordeuropa, er eneste oplysning: hovedstaden, flaget og at i Danmark er der dobbelt så mange svin som mennesker. Det svarer meget godt til graden af den informationsmængde og -art, der kan billedlæses på alle kort. Hvert kortopslag suppleres med korte tekster. De består af en indledende oversigt, en "Ved du, at:" og en "Find det" med positionsøvelser, ofte med ligegyldige resultater. Navnestoffet er minimeret til fordel for en blanding af signaturer fra snart sagt alle stofområder. Det giver en livlig og spændende rundrejse for dem fra 3. - 5. klasse, der kan lide at billedlæse og spørgelege sig frem. Faren ligger i at forveksle denne information med struktureret viden, og derfor vil bogen kun være et supplement eller til fritidsfornøjelse.


Politiken

d. 4. July 1998

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 4. July 1998