Mit liv og min arkitektur

Da Daniel Libeskind i vinteren 2003 vandt arkitektkonkurrencen om genopbygningen af Ground Zero i New York fremlagde han sin plan under overskriften "Fundament af minder", og netop historien og erindringen løber som en skæbnetråd gennem disse erindringsfragmenter og tanker om arkitekturens væsen og opgaver. DL's behov for at udforske tomrummet og diskontinuiteten i sine epokegørende bygninger, (første gang manifesteret i Jødisk Museum Berlin), er intimt forbundet med hans eget liv og identitet som jøde i skyggen af holocaust: Den tidlige barndom i efterkrigstidens Polen, emigrationen til Israel i 1957 og to år senere til USA, hvor familien bosatte sig i New York. DL opfatter selv sine værker som en slags tekster der skal læses, og under overskrifter som "fornemmelse for stedet", "lys" og "det usynlige" leverer han en nøgle til forståelse af de symboler og filosofisk/religiøse "citater" som er så karakteristiske, ikke mindst når det drejer sig om hans kontroversielle museumsbygninger. Bogen er på samme tid erindringer og arkitekturteori. Skiftevis visionær, humoristisk, bevægende og en anelse selvpromoverende, men det er en fremragende introduktion til en banebrydende kunstner og hans på én gang dybt personlige og universelle bud på et nyt sprog for arkitekturen. På dansk findes i forvejen en bog om DL og Dansk Jødisk Musem i København - hans foreløbig eneste byggeri i Danmark.

Read the full assessment