Et gammelt fotografi af Birthe Haffners oldemor er udgangspunktet for denne slægtsroman. Alt hvad man vidste om hende, var at hun var datter af en provst, at hun havde født et barn uden for ægteskab, og at faderens navn var ukendt. Ved en tilfældighed finder forfatteren et spor, som - måske - fortæller, hvem faderen var, og det er disse få kendsgerninger, som hun bruger til sin roman. Camilla lever i 1800-tallet i en større by på Sjælland, hendes mor er død kort tid efter hendes fødsel, så hun vokser op sammen med sin lidt distræte far og den højtelskede husholderske. Hun bliver forelsket i en kunstmaler, men da han tager til København for at fortælle sine forældre, at de skal giftes, bliver han syg og dør. Hun føder sit barn helt alene, og nu starter en meget hård tilværelse for Camilla og David, hun bliver udstødt fra det bedre borgerskab, men hun klarer sig. Vi følger hende til hun dør i 1887. Det er en meget fin roman, B. Haffner har skrevet, jeg tror, den vil glæde især mange af vore ældre lånere til slægtsromaner. Der er gode portrætter af en lang række pesoner, tiden står lyslevende for læseren og sprogligt er den en fornøjelse at læse. B. Haffner udgav i 1992 sine erindringer Sådan var København.