Mit uendelige højhus : de kørte hjem

En kort fortælling i ni dele om Drengen, Manden og Kvinden, hvis familierelationer er indhyllet i et flimrende mørke, hvor stærke minder træder frem i en blanding af uendelig lykke og gru. Til læsere af stærk, kryptisk og poetisk kortprosa.

I fragmenterede minder beskrevet i små hændelser, følger vi personen "Drengen". I samtaler med andre, og i associerende og digressive erindringsglimt, frembringes en række hukommelsesobjekter: måne, kroppe, sol, fugle, Tivoli, en række geografiske steder i København, Nora Bio, Østerbro, Nørrebro, en villavej og et højhus. Ovenover står forfatteren og iagttager og kommenterer. Vi følger fortællingen om en uforståeligt lykkelig barndom med flimrende billeder af familien: mormor og fasteren og vennerne, hvoraf én, Hans Otto, nu kaldet Hindøs, bliver ved med at dukke op, som en tråd til fortiden. Drengen søger hele tiden en faderskikkelse. En søgen, der bunder i underlige abrupte minder om en hændelse, indhyldet i mørke, der udlægges i absurde optrin med nogle underliggende faretruende elementer.

Det er en sand fornøjelse at følge Henrik Kabell så kompromisløst gå på opdagelse i sprog og følelser. Og så er det ikke mindst morsomt, på en skarp, vrissen, satirisk og kantet måde. Læser man teksten højt bliver den musisk, rytmisk bevægende. Kabells værker er klart værd at gå på opdagelse i.

Kabell er helt unik, men fx Radikale steder, relationer og skæbner i et længst eksploderet kvarter kan anbefales til de samme læsere.

Read the full assessment