Books / fiction / roman

Mit værste år


Description


Daniel fortæller om det svære år i sit liv, hvor han mister sin kræftsyge mor og samtidig møder sin første kærlighed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Feb. 2016

By

By

Jytte Bræmer

d. 15. Feb. 2016

Letlæst roman for unge om et sindsoprivende år i 16-åriges Daniels liv. Et år, hvor hans mor får kræft og dør, og hvor han samtidig møder den første kærlighed.

Daniel er en del af en helt almindelig familie, der består af far, mor og lillebror Mads på 5 år. En dag bliver der vendt op og ned på hans liv, da hans mor får brystkræft, der i løbet af året breder sig, og hun ender med at dø. Samtidig følger vi hans liv med kammerater, fodbold, den første kæreste, og en af vennernes alvorlige problemer i en voldelig familie. Bogen udgives i serien " Læselyst" med et lixtal på 21. Den er holdt i korte sætninger, fortalt i 1. person med enkelte orddelinger. Fotografisk forside.

Bogen er velskrevet, og de svære og ofte modsatrettede følelser hos Daniel mellem sorg og kærlighed er fremstillet på troværdig og hjerteskærende vis. Det er en bog, der indeholder mange temaer til diskussion i en undervisningssituation, men den kan også fungere som blot en rigtig god og medrivende roman.

Det er nummer 55 i serien, der hører til i den svære ende af letlæsningsbøgerne. Denne er mere målrettet unge end de tidligere, der mest har henvendt sig til de voksne.