Books / fiction / roman

Modergalskab


Description


En ung kvinde, nyuddannet og nybagt mor, fortæller på humoristisk vis om moderskabets genvordigheder. Om speltmødre, gruppepres, vådservietter og babygylp - og en mand der ikke tager sin del af slæbet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Nov. 2019

By

By

Merete Trap

d. 28. Nov. 2019

Rummer moderskabet også et vist mål af galskab? Ifølge denne morsomme, lille udgivelse er svaret et klart ja. Bogen henvender sig primært til nybagte mødre.

I korte kapitler, opdelt i årets måneder begyndende med august og afsluttet med juli, fortæller en ung kvinde om moderskabets genvordigheder. I bogens begyndelse plages fortælleren af at gå hjemme på barsel, efterfulgt af at være jobsøgende og tilbagevendt til arbejdsmarkedet og slutteligt blive skilt og alenemor. Vi hører om presset i mødregruppen, om en dominerende mormor, en chef der ignorerer stress og en mand der ikke bidrager tilstrækkeligt. Bogen er tilsat sort/hvide tegninger. Katrine Quorning har også udgivet bogen Flaskebarn.

På ærlig og humoristisk vis, fortæller romanens hovedperson, en nyuddannet kvinde sidst i tyverne, om hvor svært det kan være at finde på plads i moderrollen, at jonglere jobsøgning, indkøb og babygylp. Bogens tone er ironisk og præges af en herlig sort humor, og de fleste mødre kan nikke genkendende til bogens dilemmaer og fortællerens genvordigheder. Den tørre humor bærer fortællingen igennem, mens man dog ikke helt kommer under huden på historiens hovedperson.

Der findes en del ærlige og humoristiske udgivelser om at være nybagt mor. Her kan fx nævnes Julia Lahmes Hvor lagde jeg babyen?.