Books / nonfiction / billedværker

Moderne afrikansk kunst og design


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Dec. 2014

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 2. Dec. 2014

Allerede i starten af forrige århundrede opstod en interesse for traditionel afrikansk kunst. Her introduceres moderne afrikansk kunst, der, selvom den ofte har referencer til det traditionelle, også er global som anden moderne kunst. For Afrika- og kunstinteresserede ud over de fagprofessionelles rækker.

Frede Hansen, der har et galleri med speciale i afrikansk nutidskunst i Nordjylland, har mange rejser til Afrika bag sig. Han giver her en kort introduktion til ny afrikansk kunst. Indledningsvis som 16 korte nedslag i forskellige sider af den afrikanske kunst. Resten af bogen består af ca. 30 portrætter af afrikanske kunstnere primært fra Kenya/Uganda og Senegal/Nigeria.

De præsenterede kunstværker strækker sig fra det forudsigelige til det mere skolede. Værkerne bevæger sig indenfor det figurative og nogle få hæver sig over det dekorative, men samlet giver det et fornemmelse af, at afrikansk kunst er i udvikling og at ambitionerne er internationale. Hansen er en engageret formidler, som henvender sig til et bredt publikum af kulturelt og globalt interesserede, og bogen er professionel i udstyr og illustrationer.

Der udkommer kun lidt på dansk om nyere afrikansk kunst. Tine Thorups Tingatinga - kitsch or quality fra 2011 præsenterer 33 repræsentanter for den særlige kunstretning tingatinga, som mange forbinder med moderne afrikansk kunst, men som er nedtonet her.


Kunstmagasinet Janus

2015, nr. 3

By

By

Erik Meistrup

2015, nr. 3