Flot udstillingskatalog til udstillingen Afrika på Louisiana. Til museumsbesøgende, arkitektur og Afrika-interesserede.
Katalog til udstillingen Afrika. Bogen og udstilling omhandler arkitektur, identitet og kultur, og opererer under begrebet "at høre til". Gennem eksempler på arkitektur og kunst fra det sub-Sahariske Afrika, fortælles historien om en regional identitet, hvor ældgammel historie og lokal byggekultur blandes med mere moderne input fra den øvrige verden. Gennem mange eksempler på kunstnerisk og arkitektonisk udvikling, fortælles historien om et komplekst kontinent og hvad fremtiden har i udsigt. Bogen er inddelt i syv temaer som fx at skabe rum og at bygge fremtider. Værkerne suppleres af tekster fra fx kuratorer og antropologer. Bogen er i stort format og rigt illustreret.
En decideret lækker bog med utallige billeder og eksempler fra Afrikas nutidige arkitektur og kunst, der understreger de temaer bogen inddeles i. Teksterne giver rum til eftertanke og værkerne er så talrige, at en gennemlæsning næppe er nok. Bogen viser at Afrika ikke kun er hungersnød og fattigdom, men også et kreativt kraftcenter, der kigger mod fremtiden.
Afrika er tredje og sidste del af en udstillingsrække på Louisiana. Tidligere er udkommet Det arabiske nuNew Nordic og New NordicAfrika er tredje og sidste del af en udstillingsrække på Louisiana. Tidligere er udkommet Det arabiske nu og .