Books / nonfiction

Moderne hedenskab og magi


Description


En personlig fremstilling af, hvad det vil sige at gå "den magiske vej" i en nutid præget af ikke-religiøsitet. Betegner et moderne menneskes egen udvikling indenfor det okkulte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. May 2014

By

By

Alma Lind Jensen

d. 26. May 2014

Til mennesker med et religiøst sindelag, som finder de officielle religioner begrænsende og bagudskuende, men gerne vil praktisere okkultisme og magi.

Forfatteren er dansk, f. 1970 og har altid interesseret sig for religion, historie og filosofi. I 2009 stiftede han bekendtskab med tarot og herfra udviklede hans personlige, religiøse rejse sig. Det er den han indfanger i bogen her, hvor han beskriver bl.a. astralrejser, bønner og hedens højmesse. Samtidig opfordrer han læseren til at følge sin egen vej og blot lade hans erfaringer være inspiration. Den nye hedenskab er nemlig ikke præget af moral og dogmer, men af individuel udvikling, som hører den nye tidsalder til - i modsætning til de gamle religioner præget af faderguder, regler og "patriarki". Jeg finder bogen en lille smule forvirrende, fordi den både kalder sig et "frisk, frækt og individualistisk alternativ" til de monoteistiske religioner og samtidig søger endnu længere tilbage i religionsudviklingen med bønner til gamle egyptiske guder. Men unfair at fordømme det, jeg ikke selv forstår. Claus Stoltenberg er stærkt inspireret af Alistair Crowley.

Bogen står for sig selv i litteraturen om magi og okkultisme. Den betegner et moderne menneskes egen udvikling indenfor det okkulte, hvor Overtro og trolddom er et oversigtsværk.

En meget personlig fremstilling af, hvad det vil sige at gå "den magiske vej" i en nutid præget af ikke-religiøsitet.