Books / nonfiction for children

Modstand : unge jødiske modstandsfolk der kæmpede mod det nazistiske tyranni


Description


Om hvordan nogle jødiske, unge mennesker ikke lod sig kue af nazisterne, men gjorde modstand.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2005

By

By

Erik Boas Pedersen

d. 4. Oct. 2005

4. del af nyere serie, Unge vidner til holocaust. En stadig strøm af nye bøger om emnet vidner om en usvækket interesse for 2. verdenskrig og om krigens følger. En del af disse beskæftiger sig især med jødeforfølgelserne og holocaust, ud fra ønsket om at undgå lignende fejltagelser. Denne bog er især interessant, fordi den ikke blot beskæftiger sig med jødernes lidelser, men fokuserer på de forskellige former for modstand, der rent faktisk fandt sted. Opdelt i seks kapitler berettes om fysisk modstand mod nazisterne før og under krigen, i ghettoerne, i kz-lejrene, i partisangrupper, især i Østeuropa, åndelig og religiøs modstand, dvs. at nægte at acceptere nazisternes definition af menneskeværd. Et 6. kapitel fortæller om involverede, overlevende jøders liv i dag. Bagest i bogen udførlig tidstavle og ordliste, relevante titler og web-adresser og register. En række velvalgte, ofte personrelaterede fotos supplerer den glimrende, nøgterne og informative tekst. I de enkelte afsnit kommer unge jødiske modstandere til orde gennem personlige erindringer, hvilket understreger og dokumenterer begivenhedernes autencitet. Sammen med en række andre bøger om samme emne, fx En teenager i Hitlers dødslejr og Krigens børn, udgør denne bog en relevant, vedkommende og nødvendig bestanddel af ethvert folke- og skolebibliotek. For børn og unge fra ca. 14 år.