Books / nonfiction / billedværker

Mønstre


Description


Om anvendelsen af farver og mønstre i boligindretning inspireret af design fra hele verden og mange stilperioder. F.eks. brokade fra Fjernøsten, botaniske illustrationer og figurative mønstre fra kinesisk og europæisk porcelæn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Kent Skov

2007

Bogen henvender sig som de øvrige titler til et primært kvindeligt publikum, der søger inspiration enten til nyindretning af boligrum eller til at lure detaljer af. Bogen er netop detaljerig og fremstår i et sanseligt farverigt udtryk og udstyr i forskellige materialer og vil derfor fungere fint som udstillings- og bladrebog.

Et orgie i farver og mønstre er TG's nye bog, der som en udpræget billedbog falder fint i tråd med de fleste af hendes tidligere udgivelser. Men bogen kan forekomme overlæsset for et dansk publikum fraset enkelte i øvrigt vellykkede afbalancerede interiører. Det kan være svært at få luft i de fleste af de setups, der stilles op med tunge gardiner, fede puder, tykke tæpper overvejende i lilla, pink og rødt, det hele sat op i brokader og arabesker. Bogen kan på den anden side med dens orientalsk inspirerede overflod stikke op mod den enkelhed og snigende minimalistiske ensformighed, der stadig kendetegner de fleste boligindretninger herhjemme i disse år. Bogens indretningsforslag er inddelt i temaer efter inspirationskilden til de enkelte mønstre: Historiske, botaniske, pittoreske og geometriske mønstre samt indisk og inkaindiansk inspiration.

Ligger tæt op ad TG's tidligere bøger. Der kommer mange og ret varierede indretningsbøger nu, fx Designerhjem, 2007.

Bogen fremtræder flot og kreativ i sit udstyr og kan trods sin orientalsk inspirerede tilgang i engelsk/amerikansk boligstil anvendes som inspirationsbog til farverige "hjørner" i boligen.