Kraftfuldt langdigt om en desperat rasende mand, der raser over sig selv, sit forliste ægteskab og livets smerte. For eftertænksomme læsere af prosadigte.
Digterjeget raser over sit forliste ægteskab, over konens utroskab og over smerten, der er allestedsnærværende: "Tænk hvis smerten var et specifikt sted i kroppen/ i stedet for at være allestedsnærværende". Digterjegets hverdag med togture til Århus, små og store observationer, arbejde med oversættelse af Thomas Bernhards "Beton" og cykelture i Danmark og de Andalusiske bjerge flettes sammen med tilbageblik, hvor han fortæller den nu forliste kærlighedshistorie og famler efter de smukkeste øjeblikke i livet.
Raseriet strømmer ud af bogens sider på en kraftfuld måde og giver et vedkommende og bevægende indblik i et rastløst og sorgramt sind. Langdigtet deler umiddelbart og filterløst ud af store følelser og tanker og sætter gang i mange overvejelser om livet, kærligheden, angsten og sorgen og deres forbundethed.
Bogen er fyldt med litterære henvisninger til bl.a. Schopenhauer, Paul Celan og Jón Kalman Stefánsson. Bogen bygger desuden videre på Søren R. Fauths tidligere langdigt, Digt om dødenEndnu er dagen ikke spildt. De kan dog sagtens læses særskilt. For andre digte om skilsmisse, sorg og kærlighed kan Martin Glaz Serups Endnu er dagen ikke spildt anbefalesBogen er fyldt med litterære henvisninger til bl.a. Schopenhauer, Paul Celan og Jón Kalman Stefánsson. Bogen bygger desuden videre på Søren R. Fauths tidligere langdigt, Digt om døden. De kan dog sagtens læses særskilt. For andre digte om skilsmisse, sorg og kærlighed kan Martin Glaz Serups anbefales.