Mona er vampyr

Denne billedbog er en herlig 'gys og grin' historie om en aktiv, fantasifuld pige ved navn Mona. Fredag aften, da mor er taget til karate, læser far nogle rigtig uhyggelige godnathistorier forMona, der fryder sig og får alle tiders ide. Hun vil være vampyr. Udstyret skal bringes i orden, så hun ifører sig vampyrkappe, selvlysende plastichugtænder og hendes kat Hugtand fårflagermusvinger på. Rigtige vampyrer spiser fluetærte, blodburger og masser af ketchup. De leger vampyrgemmeleg og blodsugning og spreder skræk og rædsel i skolen. Men en dag, da Mona på vej hjemskyder genvej gennem kirkegården bliver det et værre uvejr med lyn og torden. Og så kan selv vampyrer blive bange og nyde at komme hjem til kakao og et varmt bad. Det er først og fremmest en skægog underholdende historie, men den rammer også fint børns rolle- og fantasilege, hvor det farlige og uhyggelige skal udfordres og gennemleves. De farverige tegninger ligger tæt op ad den vilde ogcrazy-humoristiske stil, som bl.a.kendes fra Tony Ross og fra Colin Hawkins bog om vampyrer. Billederne er meget illustrative og passer fint til historien. Det lidt uhyggelige, som ligger iteksten, får fint modspil i tegningernes humor og skægge detaljer. Det er en vellykket billedbog, som vil gå rent ind hos børn fra omkring 5 år.

Read the full assessment

"Mor var taget til karate og far læste en fantastisk godnathistorie for Mona. Den var fuld af ondskabsfulde hekse og uhyggelige spøgelser. Monas øjne blev store og blodet stivnede. Hun nøddet, og det gjorde katten Hugtand også". Efter denne indledning kan historien nu udvikle sig. Mona leger vampyr og forskrækker kammeraterne og lærerne i skolen og til balletundervisningen. Men dahun på hjemvejen må cykle over kirkegården i uvejr, bliver det alligevel for meget, og hun beslutter sig efter en nats mareridt at kvitte vampyrlegen. "Om aftenen da Mor var gået til karate læstefar en spændende godnathistorie for Mona .... Men denne gang handlede den om marsmænd", slutter bogen - og sådan kan det fortsætte igen og igen. Historien er enkel, men også fandenivoldsk og lidtgrotesk. Tegningerne i billedbogen falder fint i tråd med bogens tone. De er i glade farver, men også lidt uhyggelige på en venlig måde. Tonen er mere grotesk og sjov end egentlig uhyggelig. Detfratager den moralskehistorie skrækeffekten, og så kan man godt grine af slutreplikken. Bogen henvender sig især til førskolebørn, men også elever i bh. -1. klasse kan have behov for en snak ommareridt og uhygge - og her kan den bruges,.

Read the full assessment