Books / fiction for children

Mor Muh fejrer Krage


Description


Tegneserie. Fire historier om koen Mor Muh og hendes ven, Krage. Vi hører om, hvordan Mor Muh og Krage mødes første gang, og om hvordan de vil lave en "Ko-zoo". Krage klæder sig ud som høne, og de nyder solnedgangen sammen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Mar. 2016

By

By

Marianne Agger

d. 31. Mar. 2016

Fire små tegneserie-historier om koen Mor Muh og hendes ven Krage, samlet i ét bind. Til oplæsning for børn fra ca. 4-7 år.

I bogen er der fire historier. I "Da Mor Muh mødte Krage" ser vi, hvordan Mor Muh første gang kom i snak med Krage, og hvordan de hurtigt blev gode venner. Krage har fødselsdag, men ingen fejrer ham. Det gør Mor Muh noget ved. I "Ko-zoo" fortæller Krage om sin flyvetur over en zoologisk have, og Mor Muh forestiller sig, hvordan de laver en dyrepark på bondegården. Krage er skeptisk, men så får han gode ideer. I "Skraldebilen" er Krage på jagt efter mad. Han klæder sig ud som høne for at få lidt af hønsenes pizza, men en overnatning i hønsegården er ikke en god oplevelse. I "Solnedgang" nyder Mor Muh og Krage solnedgangen sammen. Da det bliver mørkt, bliver Krage lidt bange. Dette er første tegneseriebind om Mor Muh af Wieslander og Nordqvist.

Som altid foregår historierne om de to dyrevenner i et harmonisk og trygt miljø. Det er nogle rare fortællinger med fine, farverige tegninger som sædvanligt, men denne gang er der flere tegninger at holde øje med. Tegneserier kan være lidt mere udfordrende at læse højt end billedbøger, men får man forklaret barnet, hvordan man følger med, er det overskueligt, overkommeligt og ret underholdende.

Ligesom med Lindgrens Den store tegneseriebog om Pippi. [Bind] 1 er her et alternativ og supplement til seriens billedbøgerDen store tegneseriebog om Pippi. Bind 1.