Den geniale Dr. Morbius lider af en dødelig og yderst sjælden blodsygdom. Han vier sit liv til at finde en kur for sig selv og vennen Milo, men kuren har en frygtelig bagside. Et Marvelbrag om desperation og ondskab for alle over 15 år.
Michael Morbius (Jared Leto) er en fremragende videnskabsmand, og efter mange års dedikeret arbejde lykkes det ham at overføre dna fra en flagermus til sig selv, som tilsyneladende gør ham rask. Men kuren er en forbandelse, for han har uvidende smittet sig selv med en hyperaggressiv vampyrlidelse.
En underholdende Marvelfilm, som på en interessant måde udvider det evigt ekspanderende superhelteunivers. Fortællingen er ikke spor original og stjæler både temaer, motiver og personkarakteristik fra de seneste 20 års film om kampen mellem det gode og det onde, men den rummer i sin hæsblæsende handling en mørk og dragende underside, som gør den til en fornøjelse at se. Filmen kan ses uden forudgående kendskab til Marveluniverset, mens kendere kan glæde sig over, at "Morbius" lægger op til en fortsættelse af Spider-man - homecoming.
Udover slægtsskabet med Marvel-franchisen, som bl.a. rummer Spiderman-filmene giver det mening at pege på nyklassikerne UnbreakableBatman begins og Batman begins som inspiration til god/ond-tematikken i "Morbius"Udover slægtsskabet med Marvel-franchisen, som bl.a. rummer Spiderman-filmene giver det mening at pege på nyklassikerne Unbreakable og som inspiration til god/ond-tematikken i "Morbius".