Robertson Davies, Canadas store kulturpersonlighed, døde i 1995, langt over 80 år gammel. Originaludgaven af Mord og hvileløse ånder udkom 1991, og kan næsten læses som forfatterens ironiske kommentar til sin egen død. En opfattelse af tilstedeværelsen af en mild, guddommelig ironi i vi små menneskers gøren og laden, er et omdrejningspunkt i forfatterskabet. Romanens hovedperson er kulturredaktør på et anset canadisk blad. Inden for romanens tre første linier bliver han myrdet af sin kones elsker. Han befinder sig nu i en slags limbo, hvor han dog kan følge konen og elskeren.. Han er opfyldt af hævntørst, og nu er der lagt an til en metafysisk historie om hævn og hjemsøgelse, tror læseren, men nej! Størstedelen af romanen består i hovedpersonens tilbageskuen på sine forfædres liv, som han ser i en slags indre film. Og det er kedelig læsning! En egentlig handling er veget til fordel for en tilbageskuen og en slags afklaring af et langt liv. Men selv en kedelig roman af denne vidunderlige forfatter, er læseværdig. Nye læsere bør dog springe over, og i stedet kaste sig over hovedværket, den uovertrufne "Deptford trilogi".