Deptford trilogien har i flere år hørt til blandt min yndlingslæsning, og minsandten om ikke Dunstan Ramsey, hovedpersonen i første del af trilogien, optræder i en lille birolle i En klog mand. Nu afdøde Robertson Davies, Canadas grand old man, skrev bogen i 1994 og den opsummerer på mange måder forfatterskabets emnekreds: det religiøse, det kirkehistoriske, litteraturens og kunstens betydning, skæbne. Hans personer har ofte intaget betragterrollen og bogens jegfortæller er således læge, en intuitiv diagnostiker. Humoren spiller stadig en væsentlig rolle i bogen, men den rummer også en vemodig afklarethed ved et langt livs afslutning. Der er naturligvis nogle eminent tegnede portrætter og en handling, som dog mestendels fungerer som alibi for en række lærde og ironiske betragtninger og diskussioner. Den højkirkelige St. Aidans kirke i Toronto er centrum for en række mennesker og begivenheder, som tager fart da den gamle og elskelige Fader Hobbes dør. Handlingen inkluderer mord, hor, venskab og uvenskab, men det kan være vanskeligt at holde handlingstråden i den megen lærdom. Der skal nok være læsere, der giver op, og den når ikke op på Deptford'ske højder, men læs den for portrætterne, humorens og en eminent fortællers skyld.