Uhyggelig og spændende dystopisk science fiction som er tredje og sidste bind i serien "Red rising" om minearbejderen Darrow som skal kæmpe mod fjender og venner. Første bind i serien hedder Rød opstand. For unge og voksne som holder af hæsblæsende science fiction.
Dette er sidste bind i trilogien om minearbejderen Darrow. Han er taget til fange og bliver tortureret på det grusomste. Alle tror han er død men pludselig en dag bliver han befriet af Holiday ti Nakamura. Men opgørets time nærmer sig. Darrow har afventet revolutionen som skal ødelægge hierakiet og sammen med hans medsammensvorne, skal han besejre stærke fjender. Også nogle som tidligere var hans venner.
Virkelig velskrevet og fantastisk dystopi som man bør unde sig selv at læse. En spændende og fængende roman hvor underholdningen er sikret fra første til sidste side.
Hvis man ønsker noget der ligner, så kan bl.a. Hunger Games serien anbefales. Første bind i serien hedder Dødsspillet.