Bøger / faglitteratur / strikkemønstre

Mosaikstrik : moderne geometrisk tilbehør til dig og dig hjem


Beskrivelse


Mosaik- eller vævestrik er enormt smukt og egner sig ikke kun til tæpper og plaider. Her er der inspiration til mindre projekter, som fx viskestykker og halsedisser, samt en rigtig god introduktion til metoden. For alle der ønsker ny inspiration til strikningen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2023

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 13. okt. 2023

Mosaik- eller vævestrik er enormt smukt og egner sig ikke kun til tæpper og plaider. Her er der inspiration til mindre projekter, som fx viskestykker og halsedisser, samt en rigtig god introduktion til metoden. For alle der ønsker ny inspiration til strikningen.

Strikning er afstressende, beroligende og en god overspringshandling. Her præsenterer forfatteren sine egne designs med mosaikstrik. I første del af bogen introduceres det grundlæggende, fx hvordan man kommer godt i gang, slår masker op, lukker af mv. Herefter er der introduktion til, hvordan instruktionerne og diagrammerne læses. Forfatteren giver også gode råd om valg af redskaber, garn og farver til strikkeprojekterne. I anden del af bogen præsenteres de forskellige projekter. Her er alt fra glasbrikker, viskestykker og babytæpper til halsedisser, vægtæpper og sjaler. Bagerst findes et afsnit om teknikker, strikkefærdigheder, afslutning af arbejdet og om at designe egne motiver. Med stikordsregister.

Flot, inspirerende bog med masser af nye strikkeprojekter. Mosaikstrik kan se ret kompliceret ud, men når man kommer i gang kan det strikkes af både begyndere og de mere erfarne. Bogen er bygget overskueligt op, og opskrifterne er lette at følge.

Mosaikstrik kaldes også vævestrik. Der findes ikke så mange bøger om emnet, men Vævestrik efter diagram indeholder introduktion og vejledning i at strikke vævestrik efter diagram og har 17 opskrifter fra på alt fra grydelapper til sjal og kimono.