En ny fortælling om katten Moses. Forfatteren udgav i 2003 to andre bøger om katten Moses. Lille-Moses, Gelékatten, tidsmaskinen og Moses' spændende oplevelser. I denne nye bog tager Moses igen på eventyr med Rumkatten, men denne gang ikke helt alene. Moses' nye lillebror Lille-Jakob sniger sig med ombord på rumskibet og er faktisk medvirkende til at turen ikke ender helt "ude i rummet". Men da Lille-Jakob bliver taget til fange på Kattenes planet er det lige ved at ende galt, men heldigvis lykkes det alle tre katte at komme hjem til jorden i sikkerhed igen! Jeg synes, at historien virker kunstig og sprogligt rodet og har svært ved at holde koncentrationen ved teksten. Der er ikke gjort meget ud af person(katte)- eller miljøbeskrivelser. Historien er illustreret med nogle få farvelagte, lidt anonyme tegninger der ikke tilføjer historien noget mere. Til oplæsning for børn mellem 5-8 år.