Film

Motivation & restitution : skab større overskud i hverdagen


Description


På filmen uddybes begreberne: restitution, motivation og refleksion og der drages paralleller til både privat- og erhvervslivet. På cd'en 7 mentaltræningsprogrammer indenfor emnerne: flow, søvn, toppræstation, at fejre sine succes'er mv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2008

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 17. Sep. 2008

En dvd for alle, som gerne vil have hverdagen til at fungere uden stress, men alligevel med succes og arbejdsglæde samt et familie- og privatliv, der fungerer.

Materialet er produktet af et samarbejde mellem Arne Nielsson, kanoroer, coach og foredragsholder samt forfatter til Viljen til sejr, 2004 og stressekspert Henrik Krogh. Dvd'en er opbygget i 4 afsnit, hvor de 2 herrer på skift taler. Udgangspunktet er vor tids opskruede tempo, hvor der ikke er tid til restitution. Efter det introducerende afsnit, hvor bl.a. nervesystemet gennemgås fint og pædagogisk, bliver der sat fokus på restitution i andet afsnit. Restitution kan foregå på flere måder, men det er vigtigt at komme ned i gear mindst 1 gang om dagen udover søvnen. I tredje afsnit gælder det så motivationen, hvor især Arne Nielsson har mange inspirerende bud omkring målfokus, vilje og tro på egne evner. Endelig stilles en række spørgsmål til refleksion i sidste afsnit. Alt er meget velstruktureret serveret og vil kunne sige de fleste erhvervaktive mennesker noget. Derudover en cd med 7 mentaltræningsprogrammer indenfor emnerne: flow, søvn, toppræstation, at fejre sine succes'er mv.

Jeg ser ikke umiddelbart noget tilsvarende på dvd.

Veltilrettelagt film for mennesker, der vil hitte rede i deres hverdag med arbejds-, familie- og privatliv. Om at opleve sig selv som en succes, om at få overskud og opnå resultater indenfor alle 3 områder. Materialet rummer desuden en cd til mentaltræning.