Books / fiction / digte

Muldvarp og pelikan : digte


Description


Digte som humoristisk og lige ud ad landevejen kommer med kommentarer til alt muligt: mobiltelefoner, Gud, kravlenisser, gråt hår og kærlighedens mirakel.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. July 2009

By

By

Steffen Kronborg

d. 10. July 2009

Muldvarp og pelikan er for digtlæsere, som holder af sproget og gerne ser det udfoldet i uventede sammensætninger og utraditionelle forbindelser.

Mikkel Fossmo debuterede i 2007 med den sprogligt særdeles veloplagte digtsamling Vækstlaget. Den nye samling følger i den førstes fodspor og præsenterer læseren for en stribe sprudlende og ofte meget morsomme digte om alt mellem himmel og jord: kærligheden, København, miljøet, mobiltelefoner, Gud, rummet, tiden, danske politikere - nå ja, og så naturligvis muldvarpe og pelikaner. Enkelte steder er Fossmos verbalekvilibrisme tæt på at kamme over i friskfyragtige sproglige brandere; men den vanskelige balancegang mellem humor og pjat reddes overalt tørskoet i land, ikke mindst i kraft af digtenes underliggende eksistentielle tematiske substans.

Mikkel Fossmos digte vækker mindelser om både Benny Andersen, Dan Turell og F.P. Jac. Desuden kunne mange af de skarpe iagttagelser i teksterne lede tankerne i retning af satirikerens hvasse hudfletning af sin samtid og dens sære skikke.

Hos Fossmo kommer læseren ind under huden på så forskellige fænomener som forelskelsens mirakel, kærlighedens kvaler og hverdagens mysterium med ugler i mosen (Utterslev Mose!) og kravlenisser på lur. Blandingen af genkendelighed og uforudsigelig magi i digtene skaber en slagkraftig helhed, som uden tvivl vil holde til mange gennemlæsninger.


Sentura [online]

d. 3. Sep. 2009

By

By

Jesper Elving

d. 3. Sep. 2009