Bogen giver god grobund for en samtale med børn i alderen 4 til 7 år om, hvad de er gode til, og hvad der er deres særlige gaver.
I rækken af billedbogsudgivelser med Mumifamilien kommer her en lettere filosofisk og eventyragtig historie med pointe. Mumitrolden er trist, fordi han ikke synes han har noget, der er helt hans eget. Mumimor har sin håndtaske, Mumifar sin høje hat, Mumrikken sin mundharpe o.s.v. Han drager ud i verden for at finde noget, der kan være hans. Men alle de ting han finder, vil han hellere give til andre i Mumifamilien. Han vender tilbage uden at finde noget, men Mumimor fortæller ham, at hans særlige gave er hans evne til at tænke på andre end sig selv. Så er Mumitrolden glad igen! Dejlig pointe om at styrke børns selvværd ved at fortælle dem om deres gaver/kvaliteter. Teksten er ligefrem, og illustrationerne udmærkede, men mangler måske lidt liv i forhold til fx Sonessons tegninger. Forsiden en lille smule kedelig. Der er ikke oplysninger om forfatter eller illustrator.
Andre billedbøger med nogenlunde samme tema om mindreværd og selvværd er fx Sally Solsort, 2007, eller Bjørneeventyr, 2000.
Mumibog med dejlig pointe om at fortælle børnene, hvad der er deres særlige gave(r). Udmærkede illustrationer, som dog mangler lidt liv i sammenligning med fx Harald Sonessons tegninger.