Film / fiction / tv-serier

Murphy's law

Sæson 1


Description


Tommy Murphy er en politimand, som går sine egne veje. Tommy tager de farligste job og arbejder undercover for at indfiltrere mistænkelige miljøer og afsløre morderiske konspirationer. Tommys destruktive brændstof er sorgen over tabet af datteren.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Oct. 2010

By

By

Ulrich Breuning

d. 19. Oct. 2010

Krimiserien om den egenrådige, irske strømer Tommy Murphy henvender sig til læsere af spændingslitteratur og det store tv-publikum, der ynder at hygge sig med uhygge og uhyggelige mysteriers opklaring.

Tommy Murphy er en politimand, som går sine egne veje. Tommy tager de farligste job og arbejder under cover for at infiltrere mistænkelige miljøer og afsløre morderiske konspirationer. Tommy slår og får på tæven, ryger og drikker, flirter og elsker med en melankolsk desperation, hvis destruktive brændstof er sorgen over tabet af datteren. Hun blev myrdet af IRA-terrorister, og Murphy kunne muligvis have reddet hendes liv! Den irske forfatter Colin Bateman har skrevet seriens forlæg og tv-konceptet med landsmanden og skuespilleren James Nesbitt i tankerne. Og Nesbitt og hans tv-figur er da også seriens krumtap, der yderligere spiller på traditionel irsk fandenivoldskhed og afvæbnende charme. Serie og politimand udvikler sig ikke, men en interessant personlig relation til en kvindelig kollega i de tidlige serieafsnit ophører, da hun aflives i anden sæsons første afsnit.

Der er Frost. Der er Barnaby. Og selv Sherlock Holmes kan gentagende gange dukke op. Det kan Hercule Poirot og Miss Marple også. Engelske krimiserier med undertiden skotsk og irsk tungemål er ofte spændende stof. Men egentlig er Murphy's law i plot og atmosfære mest sammenlignelig med den svenske serie om politimanden Kurt Wallander.

Persongalleri og koncept undgår ikke monotoni, men serien kan sagtens anbefales i afmålte doser.



Information and editions