Bøger / faglitteratur

Musikdidaktik : mellem fag og didaktik


Beskrivelse


Tankevækkende og interessant bog, der pointerer vigtigheden af at musikfaglighed og pædagogisk faglighed skal gå hånd i hånd for at eleverne kan få gavn af undervisningen. Henvender sig til musiklærerstuderende fortrinsvis på læreruddannelsen og musikkonservatoriet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2022

af

af

Boy Olesen

d. 5. aug. 2022

Tankevækkende og interessant bog, der pointerer vigtigheden af at musikfaglighed og pædagogisk faglighed skal gå hånd i hånd for at eleverne kan få gavn af undervisningen. Henvender sig til musiklærerstuderende fortrinsvis på læreruddannelsen og musikkonservatoriet.

Didaktikbegrebet introduceres historisk. Didaktisk praksis er interaktionen mellem undervisning og læring og dermed udgangspunkt for en dialogisk didaktik. Der gives en gennemgang af traditionelle metodiske koncepter i musik, ligesom metodebegrebet bliver diskuteret. En monologisk og dialogisk didaktisk tilgang uddybes, og der opstilles en didaktisk model. Musikundervisningens historie fra sang til musik samt udviklingen af indholdskategorier præsenteres og i det efterfølgende kapitel gives der en præsentation af forskellige fagsyn med en skelnen mellem et bredt og et smalt fagsyn.

Bogen er velskrevet, overskuelig og med mange afsnitsinddelinger. Bogen indeholder mange gode figurer. Der er løbende gennem bogen indsat tydelige felter med arbejds- og diskussionsspørgsmål, der er meget konkrete og relevante.

Bogen kan relateres til Musikundervisning, der har fokus på fagmetodik mere end på didaktik.