En barsk, selvbiografisk roman fortalt af pigen Lise om barndommen med en alkoholiseret mor og tre forskellige papfædre. Billeder fra den tidligste barndom i parcelhuset, skilsmisse og senere de skiftende lejligheder i København, derefter husmandsstedet ved Thisted og endelig teenageårene i Tranum. Lise og hendes storebror Anton får masser af kærlighed fra deres kreative mor, men aldrig stabilitet og regelmæssig omsorg. Børnene oplever forholdsvis rolige år i den periode moderen er sammen med kunstmaleren Carlo. Han drikker også, men han bliver ikke voldelig. Senere flytter hun sammen med Knud der er direkte psykopat. Da storebroderen vælger at flytte hjemmefra som sekstenårig, går Lise næsten i sort. Efter et af moderens selvmordsforsøg får hun endelig mod til at rive sig løs og flytte til sin far. En usentimental skildring set med barnets og teenagerens øjne. Bogen bliver aldrig flæbende, og der er gode tidsbilleder fra 60'erne og 70'erne. Den er fuld af kærlighed til moderen der jo så gerne vil være en god mor men kæmper med indre dæmoner. Det er forfatterens første bog; den bygger uden tvivl på hendes egne oplevelser, og man bliver uvilkårligt grebet af Lises skæbne. For voksne og unge læsere med hang til socialrealisme.