Preben Hertoft er et beskedent og blufærdigt menneske. Når hans erindringer alligevel fylder 460 sider, skyldes det, at bogen i lige så høj grad er historien om sexologien i DK. Hertoft fortæller i punktnedslag om en tænksom barndom og ungdom frem til medicinstudiet. En af hans prøvelser hér bliver polioepidemien, skildret i et gribende brev fra 1952. Det er i øvrigt en metode, Hertoft bruger mange steder i bogen: Støtte til eller direkte gengivelse af samtidige breve og dagbogsnotater. Anden del af bogen er samtidig bogen om sexologiens historie. Mange af de store pionerer nævnes samt en del af de særegne eksistenser, som Hertoft fik kontakt med i årene, fra han valgte psykiatri som område og sexologi som speciale og frem til de 12 år som leder af Danmarks første sexologiske klinik. Bogen er skrevet i et smukt, til tider lidt altmodisch sprog. Den er fyldt med facts, renset for sensationelle afsløringer og som helhed en levnedsbeskrivelse over et beskedent og engageret menneske, der næsten blev synonym med sexologien i Danmark, og som derved kan karakteriseres med de samme 3 ord: rummelig, medmenneskelig og mangfoldig. Hele historien er her! Den fortjente hyldest til Hertoft må en anden skrive. Det sker forhåbentlig snart.