"Bandet har på (...) 'Mystère' formået af kombinere en perlerække af genrer, der oprindeligt er skabt på, eller i hvert fald rummer, forskellige former for modstand imod forskellige systemer, og har samlet dem under én stor, bred og meget farverig paraply. Bandet blander således punk med surfrock og smider en omgang psykedelisk rock, psykedelisk elektropop og såkaldt cold wave, der er en fransk afart af postpunk, oven i mixet ... Med det 17 numre lange album skaber La Femme en turbulent tour de force ud i musikalsk sindsforvirring. Men de formår samtidig at skabe sammenhængskraft i forvirringen, og på den måde efterlader de mig med den positive og mørbankede følelse af at være blevet kørt over af en blomsterbeklædt kampvogn".