Books / fiction for children / roman

Mysteriet om det purpurfarvede påskeæg


Description


Krimi. Et kostbart påskeæg bliver stjålet, og der begås et mord. Det er lige en sag for privatdetektiven Vic Baskerstreet, men desværre mistænker politiet hans assistent Edgar Poulardrovsky.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Sep. 2016

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 6. Sep. 2016

Femte bog i serien "En sag for mesterdetektiven Vic Baskerstreet", som her rodes ind i en mystisk sag om en myrdet rengøringsdame og tyveriet af et kostbart påskeæg. En bog for krimifans mellem 11 og 13 år. Kan også læses højt for børn mellem 8 og 10.

De mistænkte står nærmest i kø i denne indviklede sag om et meget kostbart påskeæg, som bliver stjålet fra et auktionshus samtidig med, at stedets trofaste rengøringsdame bliver fundet myrdet. Privatdetektiven Vic Baskerstreet er denne gang også lidt hæmmet af, at hans ellers så sikre næse er lidt ude af drift på grund af en blodtud, og det bliver heller ikke bedre af, at hans trofaste assistent Edgar Poulardrovsky ender som politiets hovedmistænkte. Vic må smøge trenchcoatens ærmer op og udrede sagens mange tråde.

En sjov parodi på de voksnes hårdkogte krimier med seje privatdetektiver, som klarer sagerne bedre end politiet. En særlig morsom detalje er her, at Vic og Edgar er hunde, som har særligt negativt fokus på alt, der har med katte at gøre. Mange pudsige bipersoner og en underholdende handling, som er skruet ret klassiskt sammen med udlagte spor, optrævling af alibier og motiver og alle mistænkte samlet til den endelige afsløring i bogens slutning.

Bogen minder om de øvrige i serien, men er som De tusind skorpioners forbandelse heller ikke illustreret inde i selve bogen.