Den unikke baggrund for dette utraditionelle historiespeciale, der som genre ligger mellem dokumentation og roman, er de ikke mindre end 40.000 sider dagbøger, skolelærer Jan Holte Johansenførte i perioden 1897-1963. KPJ kan på denne baggrund følge sin hovedperson meget tæt, og han koncentrerer sig om de brydninger, det giver at have sit menneskeideal i den romantiske opfattelse udenat kunne leve op til det. Det væsentligste bliver altså den række af kriser, JHJ måtte gennemleve -religiøs tvivl, kamp mod reelle og indbildte uretfærdigheder, at kompliceret forhold til kvinder,hustru som prostituerede. Kun relationen til eleverne synes altid at have været godt. Et trist og brydsomt liv, med patologiske undertoner, præget af nederlag. Det kan være fascinerende at følge enperson så tæt igennem en periode, men det er et tungt, trist stof -og det virker primært via sin værdi som dokumentation. Rigtig romandigtning bliver dette ikke - et afsluttende kapitel, der somdet eneste står forKPJ's "egen regning", fungerer ikke godt. Alle dokumentationskvaliteter til trods må man derfor konkludere, at en bog med et så tungt, glædesløst stof erfaringsmæssigt vil havevanskeligt ved at finde sine læsere. Udmærket illustreret, primært m. samtidige fotos.