Books / nonfiction / kostvejledninger

Når din mad gør dig syg : om uforklarlige symptomer og hvordan de kan undgås


Description


Beskrivelse af både fysiske og psykiske symptomer på fødevareintolerance hos børn og voksne samt anvisninger til kostændringer. Med opskrifter på diætmad.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Apr. 2011

By

By

Grethe Lorentzen

d. 14. Apr. 2011

Bredt anvendelig bog til patienter, hvis læger ikke kan forklare deres symptomer. Læger er, ifølge bogen, ofte ikke opmærksomme på fødevareintolerance som årsag til ubehag og lidelser. Ligeledes anvendelig til dem, som vil afprøve om uforklarlige symptomer kan skyldes maden.

Jonna Deibjerg har 45 års erfaring i arbejdet med fødevareoverfølsomhed, og har udgivet 8 bøger om emnet. Denne seneste udgivelse er en hjælp til at spore fødevareintolerance hos børn og voksne. Ifølge J.D. skyldes de fleste uforklarlige symptomer reaktioner mod mælk eller gluten. J.D. lister først en række fysiske og psykiske symptomer og forklarer, hvordan de kan være kostbetingede. Kendetegn hos børn med kostproblemer har sit eget kapitel. I hovedafsnittet forklares symptomer ved forskellige fødevarer, der gøres rede for hvilken kost bør udelades, hvad der kan erstatte den, og hvordan man sporer den uønskede fødevare på varedeklarationer. Der gives råd og vejledning til forsøgsdiæter og en hverdag på diæt. Bogen indeholder nogle få opskrifter.

J.D's bog går godt i spænd med Kogekunst for følsomme maver : sund, lækker og næringsrig mad uden hvede, gluten og mælk : mange opskrifter er også uden æg : spændende vejledning om kost og sundhed, 2010. Med de to bøger i hånden har læserne viden om mad-reaktioner og mange madopskrifter.

Det mærkes, at Jonna Deibjerg ved hvad hun snakker om, og denne bog er en hjælp til selvhjælp til at indkredse mad-reaktioner og komme i gang med forsøgsdiæter.



Information and editions