Bøger / faglitteratur

Når friheden rasler med sablen og forslår : om stater uden målsætninger og visioner


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2003

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 16. okt. 2003

Det er et ordentlig gok i nøden vores velfærdssamfund får i denne lille pamflet hvor forfatteren filosoferer over tidens meningsløshed og fattiggørelse på alle leder. Vi ved ikke, hvad vi taler om, når vi diskuterer samfund og politik. Forfatteren iagttager og præsenterer denne verdens dårligdomme og sætter i stedet det definerede demokrati som tager udgangspunkt i det enkelte enestående individ. Individet har to interesser: friheden til at forme sin tilværelse og fællesskabet, som skal sørge for at individet også har den frihed. Opdragelse og undervisning er vigtige elementer i dannelsen af det demokratiske individ. Storriget blindebuk er forfatterens velvalgte betegnelse for det kaotiske velfærdssamfund hvor omstillingsparathed, selviscenesættelse, holdningsløshed, forvirring og teknologiske landvindinger er nogle af de kendte symptomer. Sproget er lidt omstændeligt, men opfordringen til at de vestlige landes demokratiske selvforståelse trænger til at blive omdefineret skinner klart igennem og gælder os alle.


Berlingske tidende

d. 31. jan. 2004

af

af

Peter Johs. Schjødt

d. 31. jan. 2004