Books / nonfiction for children

Når jeg bli'r stor


Description


Billedbog. Efter at have været til cirkusforestilling i Cirkus Arena drømmer Jonas om at arbejde i cirkus, når han bliver stor. Næste dag får han lov til at blive vist rundt i cirkus og møde alle dyrene og artisterne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Feb. 2012

By

By

Inger Søndergaard

d. 6. Feb. 2012

Farvefotografisk billedbog om cirkus Arena, som henvender sig til børn fra 4 år, og kan bruges til en snak om cirkus både før og efter man har været der, men især til børn, der drømmer om at blive cirkusartist.

Bogen følger Jonas på ca. 10 år, der efter gårsdagens forestilling får lov at komme bag kulisserne i cirkus Arena, der turnerer i byen. Han møder cirkusdirektørens barnebarn Patrick, som giver ham lov til at hjælpe til i staldene med zebraerne, elefanterne og hestene. Under forestillingen bliver Jonas inspireret til at være klovn, jonglør, trampolinspringer, domptør, motorcykelartist. I pausen møder han Pjerrot, som drysser tryllestøv over ham, og han prøver at lave candyfloss, at være musiker, cirkustjener og hundetræner. Han møder drømme-cirkusprinsessen Merrylu, og til slut drømmer han om at blive cirkusdirektør. Historien beskrives i mange flotte billeder af ægte cirkusmedarbejdere i arbejde, der alle har god tid til at være venlige og imødekommende. Det virker en anelse overvældende, hvad Jonas stifter bekendtskab med i det døgn, han er på uanmeldt besøg.

Der findes en hel del billedbøger, der foregår i cirkus. Sidste fotobilledbog der udkom var i 2011 Milo i cirkus for lidt yngre børn. Om cirkus Arena findes: Berdino - et cirkusdynasti, 2005, for voksne.

Bogen er en god reklame for cirkus Arena, men den er også brugbar i bibliotekerne, idet den rammer en målgruppe af de 4-10-årige, der har en lille cirkusartist i maven.