Books / fiction for children

Når jeg køber ind, indtil mor får nok


Description


Billedbog. Rose er med mor i supermarkedet. Hun hjælper med at købe ind, men pludselig syntes mor at hun har hjulpet nok. Og så bliver Rose sat op i indkøbsvognen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Aug. 2009

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 3. Aug. 2009

En billedbog for de mindste børn fra 2 år. Den er let at læse højt, og det kan blive en god samtale med barnet om hvordan man hjælper hinanden, når man køber ind sammen.

Indkøb med børn er ikke altid en let sag, selvom børnene gerne vil hjælpe - eller måske netop derfor. Det er temaet i denne billedbog. Rose er med sin mor i supermarkedet, hvor de sammen skal købe ind. Rose henter ting fra hylderne, smager på dem, og ser sig omkring på egen hånd i butikken, men ender med at blive sat op i indkøbsvognen, da mor synes, det bliver lidt for meget hjælp. Det er Rose bestemt ikke tilfreds med. Mor kan nemlig godt være fraværende, når hun køber ind på en voksen måde. De forsones dog til sidst. Historien er dejlig enkel i sin opbygning med kun én linje tekst på hvert opslag, som indledes med samme sætning "når jeg køber ind". Historien er derfor meget velegnet til højtlæsning. Til gengæld fanger tegningerne mig ikke. De virker kedeligt afdæmpede og blodfattige, men måske afspejler de meget godt det socialrealistiske ved bogens dagligdagstema. Bogen har en lun form for humor, som børnene sikkert også kan mærke.

Skåret over samme læst har forfatter og tegner lavet bogen Når far putter mig, indtil han sover fra 2008.

En billedbog om en indkøbstur fortalt i et enkelt sprog med en lun form for humor, men med nogle kedeligt afdæmpede tegninger.