Selvstændige erhvervsdrivende har meget ofte behov for fagkyndig assistance vedrørende regnskabsmæssige opgørelser. Denne bog behandler revisors opgaver med regnskaber, når slutmålet er at afgive en anden erklæring end en revisionspåtegning. Der kan være tale om: 1.Reviewerklæringer 2.Erklæringer om udvidet gennemgang 3.Assistanceerklæringer 4.Erklæringer om aftalte arbejdshandlinger Bogen behandler disse fire opgaver fra A-Z ud fra lovgivning, standarder og praktiske overvejelser. •Opgave 2 er blevet aktuel fra 2013, hvor opgaven er indført i dansk lovgivning som valgmulighed for hele regnskabsklasse B i årsregnskabsloven. Her kaldes den lovteknisk en form for revision. Men fagteknisk er opgaven et review (med lidt ovenpå) - deraf navnet udvidet gennemgang. •Opgave 1, 3 og 4 har været kendte længe. Regnskaber og skattemæssige opgørelser i enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber har traditionelt altid ført til mange opgaver for revisorer om assistance eller review, og i praksis oftest begge dele. Fra 2006 har opgaverne også været aktuelle valgmuligheder for små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der kan fravælge revisionen. Erklæringer om aftalte arbejdshandlinger (opgave 4) har derimod ikke vundet den store udbredelse og er i bogen mest medtaget for fuldstændighedens skyld.