Omsorgssvigt, vold, tab og ukærlige forældre er grundvilkårene for mange børn. Selvom ingen børn direkte bliver ofre, er det alligevel deres skæbne, der optager den socialt bevidste kommissær Wexford. Denne gang følger vi ham gennem et lille år, og i udkanten af den række sager han præsenteres for, står der altid nogle børn, som, selvom de ikke er direkte involveret, alle på en eller anden måde er uskyldige ofre. Bortførelse af et par unge piger, et tilfældigt drab på en politimand, hustruvold, pædofili og almindelige optøjer tegner hverdagen i distriktet, og selvom sagerne ikke hænger sammen, krydser personer og begivenheder hele tiden hinanden. Det er et realistisk billede af kriminaliteten i et lille samfund, der bliver tegnet, og selvom det ikke er en enkelt sag, der dominerer, holdes spændingen ved lige hele bogen igennem. Rendell er trods sin store produktion i stand til at holde et konstant højt niveau. En sikker fornemmelse for miljø og personer er kendetegnet, men det er hendes evne til at pirre vores nysgerrighed mere end vores rædsel, der sikrer, at vores opmærksomhed er fanget fra første til sidste side.