Books / fiction / roman

Når tiden går i stå


Description


Historielæreren Tom Hazard har en hemmelighed. Han er født i 1581, og dermed mere end 400 år gammel. Hvis han ikke knytter bånd eller forelsker sig, vil ingen opdage hans hemmelighed. Men er det menneskeligt muligt ikke at knytte og forelske sig?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 30. Aug. 2018

By

By

Merete Trap

d. 30. Aug. 2018

"Regel nummer et er, at man aldrig må forelske sig". Kærlighedsroman om mennesker, der lever for længe, og om at miste og finde sig selv, på tværs af tid. Henvender sig til en bred skare af læsere, dog primært kvinder med en forsmag for kombinationen af historie og romantik.

Den 41-årige historielærer Tom Hazard har en hemmelighed. Han er født i 1581. Tom er født med en sygdom, hvor han ældes langsomt. En slags omvendt progeria. Hvert ottende år skal han skifte identitet, ellers bliver hans mangel på aldring opdaget. I sin ungdom forelskede Tom sig i kvinden Rose, og sammen fik de datteren Marion. Hvorfor leder Tom efter Marion, her i nutidens London? Historien springer i tid, og skifter primært imellem London i nutiden og 1599. Matt Haig har også udgivet Gode grunde til at vælge livet.

En varm og charmerende kærlighedshistorie, der både tager læseren med på en historisk rejse, rejser etiske spørgsmål og giver stof til eftertanke. Er prisen for at leve i hundredevis af år, højere end fortjenesten? Selve tanken om en sygdom svarende til progeria, med omvendt fortegn, er et interessant fundament for en eventyrlig fortælling.

Kan sammenlignes med Cecilia Aherns bøger, som også blander den traditionelle kærlighedshistorie med noget magisk. Her kan fx nævnes Et sted i nærheden. Hovedpersonens møder med store navne fra historien, minder også om Woody Allens "Midnight in Paris".


litteratursiden.dk

d. 9. Oct. 2018

By

By

Arne Larsen

d. 9. Oct. 2018

Forunderlig og hjertevarm historie om kærlighed på tværs af tid og alder. Om Tom, der har levet i over 400 år, men alligevel aldrig har turdet leve og elske. Matt Haig er en særdeles populær og mange...