Var Kierkegaard nationalsocialist? Så direkte stilles spørgsmålet ikke i bogen her, men Klaus Wivel tager en kritisk holdning til Kierkegaard op som er formuleret, først af Franz Rosenzweig i værket Forløsningens stjerne fra 1921, senere af den franske filosof Emanuel Lévinas. Rosenzweig mener at Kierkegaard i sit forsøg på at komme ud over den store filosof Hegel etablerer et menneske, der helt forankret i sin egen subjektivitet bliver en farlig fanatisk størrelse, samtidig med at han nærer ringeagt for mennesket som individ. Næsten er hos Kierkegaard med bogens titel "næsten intet". Hos Lévinas bliver kritikken hårdere. Han fører en lige linje fra Kierkegaards individualisme hen forbi Nietzsche og frem til de nazistiske umenneskeligheder. Bogens ærinde er at referere de nævnte synspunkter og undersøge dem i forhold til Kierkegaards værk. I bogens konklusion fremhæves det, at den grundlæggende forståelse både af individet og et begreb som kærligheden er afgørende forskellig hos Kierkegaard og hans kritikere. En interessant udgivelse, men affattet på et sprogligt niveau, der forudsætter akademiske forkundskaber eller meget omfattende viden om Kierkegaards univers. Af Lévinas foreligger en artikel om Kierkegaard i antologien Denne slyngelagtige eftertid udgivet i 1995.