Bogen udkom første gang 1963, mens handlingen tager sin begyndelse 1969. Den falder naturligt i tre dele. Første del er et uhyggeligt vrængbillede af vort samfund: Et Velfærdsdanmark, der er gået grassat, og som forsvinder, da 3000 millioner europæere i panik flygter til andre verdensdele. Anden del finder hovedpersonen, en af de sidste gammeldags bogholdere, Andreas, i den mennesketomme, demilitariserede, lukkede Zone O, d. v. s. Europa. Han søger uden større held at føre sin småborgertilværelse videre i København. I bogens tredje del bliver han og andre tilbageværende over 18 gjort til slavearbejdere af en idealist, der har skabt et fascistisk samfund på Amager. Andreas bliver samfundets bogholder og har det egentlig godt. Da tallene imidlertid viser, at samfundet ikke kan fungere selv ved den groveste udnyttelse af dets medlemmer, tvinges han til at tage stilling. Først hjælper han de andre til oprør, derefter må han, da oprøret er lige ved at mislykkes, redde det vedpersonlig handling. Det koster ham livet, men han efterlader det håb, at Europas tilbageværende ungdom, symboliseret ved hans søn, vil kunne skabe et frit, funktionsdygtigt samfund. Som i det meste af N. E. N.s forfatterskab er bogens hovedidé nødvendigheden af individets frihed og stillingtagen. Bogen er følgelig centreret om hovedpersonen i et sådant omfang, at de andre personer ikke rigtig bliver levende. I stedet for at være en fejl, gør dette blot hovedpersonen mere troværdig, hvorved denne særdeles velskrevne bog bliver endnu mere fængslende.