Film / fiction / tv-serier

Nashville

Sæson 2, disc 3


Description


Country dronningen Rayna James og guitaristen Deacon Claybourne må kæmpe sig tilbage til musikken efter deres bilulykke, der nær endte fatalt. En fryd for konkurrenten Juliette Barnes, der dog snart selv får sit at se til.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2014

By

By

Jane Anja Ankerstjerne

d. 19. Sep. 2014

Tv-serien henvender sig til et bredt publikum, der elsker tv-serier, musik og intriger. Serien er især til fans af countrymusikken.

I anden sæson af country tv-serien Nashville følger vi Rayna og Deacons vej tilbage til musikken efter deres bilulykke, der nær endte fatalt. Efter ulykken kan Deacon ikke spille guitar, og Rayna kan ikke synge! En fryd for konkurrenten Juliette Barnes, der dog snart selv står med nye udfordringer, der i værste fald kan ødelægge hendes karriere. Scarlett, Gunner, Avery og Will kæmper også stadig for at få succes i countrymusikkens barske hovedstad. De fleste af afsnittene i sæson 2 er opkaldt efter en country sang af fx Patsy Cline og Emmylou Harris. I ekstra materialet kan man glæde sig over at høre en koncert med skuespillerne og dem, der rent faktisk har skrevet musikken. Tv-serien er skabt af Callie Khouri, der nok stadig er mest kendt for Thelma & Louise, som hun skrev manuskript til og fik en Oscar for.

Sæson 2 følger i samme spor som sæson 1. Der findes naturligvis andre tv-serier, hvor der også bliver sunget i som fx Glee og Smash. Nashville er dog af en væsentlig højere kvalitet og benytter udelukkende originale sange.

En super tv-serie, der forstår at have flere sideløbende historier, så publikum bliver hængende. Selvom man ikke er til countrymusik bliver musikken bare bedre og bedre. Skuespillerne er godt castet og får tv-serien til at virke troværdig. Kan kun anbefales.