"Når sangene er bedst, så swinger det som de gamle start 70'er-Van Morrison-plader, og når det er kedeligst, som for eksempel I've Been Failing eller Wasting Time, så minder det mere om de seneste udspil fra Van Morrison. Stærkest er numre som den indpiskende åbner I Need Never Get Old, chain gang sing-along singlen S.O.B., sjæleren Howling At Nothing og Trying So Hard Not To Know, med en fuldfed funkbund og et tilbagetrukket lydbillede flot produceret af Richard Swift. Alt i alt et album, som passer fint ind i historien om det hæderkronede og farveblinde soullabel Stax Records".