Fortsættelsen af Ravneskrig om den unge kvinde Sia og hendes kamp mod det onde i byen Kastel. Fantasy i et middelalderligt miljø for især piger fra 12 år.
To år er gået siden "De sorte" og den onde Rafael er blevet nedkæmpet, og alt skulle ånde fred og ro i landet. Men Sia, som nu er under oplæring som tronarving hos Hertug Castor, er alligevel urolig. Hendes tvillingebror Liam opfører sig fjernt og underligt, og det er svært at vende tilbage til livet, som det var før. Og så er der det med hendes væmmelige drømme og det mærke, som breder sig på hendes hånd. Der venter Sia en større kamp og flere trusler og modgang, end hun kan forestille sig.
En bog med et stort persongalleri, mange sceneskift og et roligt tempo, hvor der først skrues op for dramatikken hen mod slutningen. Men på trods af megen fortælleglæde bliver den aldrig rigtigt spændende. Bogen mangler fremdrift og er præget af en ret stor detaljeringsgrad i både handling og personernes tanker og følelser. Den dramatiske forside er i blå nuancer, og motivet minder om det på bind 1. Serien skal læses i rækkefølge.
En anden nyere dansk fantasyserie om en ung piges kamp er Næslandet. Bind 1. Heksejægerens bytte er også en serie, som foregår i et middelalderligt miljø med fantasyelementerNæslandet. Bind 1 : Legenden om Querqus SkjoldetHeksejægerens bytteEn anden nyere dansk fantasyserie om en ung piges kamp er Næslandet. Bind 1. er også en serie, som foregår i et middelalderligt miljø med fantasyelementer.