Natstemmen er en krimi, der foregår i Louisianas sumpe. Der er begået en række bestialske kvindemord og overfald, der har skabt frygt i det lille samfund, hvor flere er parate til at tage loven i egen hånd. Hovedpersonerne er Annie og Nick. Annie er ambitiøs og vil gerne rykke op fra at være almindelig betjent til kriminalbetjent. Det er bestemt ikke velset i korps bestående af lutter mænd. Nick er kriminalbetjent med en blakket fortid. I forbindelse med opklaringen af sagen, bliver han suspenderet, men han finder sammen med Annie, og sammen laver de deres egen efterforskning. Under opklaringsarbejdet finder de også sammen som kærester. Selve plottet er egentlig ikke særlig spændende, og på baggrund af de spor, der lægges ud virker slutningen ikke særlig sandsynlig. Det bedste er spillet mellem betjentene, udviklingen i Annie og Nicks forhold og beskrivelsen af cajun-land . Sproget - eller oversættelsen ? - er ikke altid lige mundret, det virker flere steder som om, det direkte sprog er oversat ord for ord. Det skaber en vis irritation. Forfatteren, som har jeg ikke læst tidligere, ses i DANBIB med fire titler i serien Flamme.