Bøger / skønlitteratur / roman

Nattejægeren : spændingsroman


Beskrivelse


Kriminalroman. Lucas Davenport er tilbage i politiet, da Meagan Connell får kædet flere blodige kvindemord sammen. Meagan har kræft, så opklaringen haster, men det lykkes efter et kæmpearbejde.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 1998

af

af

Karsten Just

d. 1. apr. 1998

Sandfords sjette thriller på dansk, og igen med politimanden Lucas Davenport fra tvillingebyen Minneapolis/St. Paul i hoverollen. Davenport, der knap er kommet sig over et livstruende overfald, er freelance, men tilknyttet poltiet som vicepolitiinspektør. Han har personlige problemer, er i gang med at opbygge et parforhold, men da en række kvindemord kan kædes sammen, og morderen tilsyneladende blot fortsætter sine misgerninger, må Lucas tage affære. Sammen med en hamper politikvinde, som kun har en måned eller to tilbage inden hun bukker under for en kræftssygdom, går han i gang med at jage den usynlige morder, pacet frem af den kvindelige politichef der er på genvalg, og i den sidste ende - efter et flot stykke politiarbejde - lykkes det, med fatale følger. Endnu engang en sammenhængende, underholdende politiroman, der uden de store falbelader formår at videregive det puslespil en sådan opgave er, og befolke dette puslespil med en række personer af kød og blod, personer man kommer ind under huden på, det være sig de dumme svin, eller the good guys. Intelligent og medrivende underholdning, med den altid fascinerende, ambivalente Davenport i hovedrollen, Davenport som langt om længe ser ud til at finde sig et ståsted og måske lykken.


Berlingske tidende

d. 8. juli 1998

af

af

Jakob Levinsen

d. 8. juli 1998