Brevroman om mennesker fanget i et fysisk og psykisk eksil på flugt fra dem selv og andre. Til alle læsere af intellektuelle romaner, som skriver sig ind i samtiden.
Breve bliver skrevet til nære familiemedlemmer, men når aldrig frem til deres modtagere. Mennesker befinder sig i et ingenmandsland plaget af længsler, skyld og ønsker om forsoning. Alle har de søgt lykken langt fra deres arabiske hjemlande. De er fanget i et slags eksil uden mulighed for at undslippe deres skæbne. En er tidligere bøddel og en anden kæmper for sin datter. Lufthavnen bliver stedet, hvorfra flere søger at undslippe, men ofte mødes de kun af sorg og en trist selvindsigt. Gennem brevskrivning forsøger de at blive forstået og opnå en afklaring, samtidig med at deres skæbner flettes sammen. Forfatteren er født i Beirut og har siden 1989 boet i Paris.
Med de mange navnløse personer er det en lidt krævende bog. Det er også en givende bog med rigtig meget på hjertet. Og det er en bog som peger på fortællingen i form af brevskrivningen, som en helbredende kraft. Honda Barakat formår at indfange den mentale tilstand i at være på flugt og beskrive længslen om et bedre liv i en globaliseret verden. Sproget er præcist, men alt står ikke klart, og da meget står mellem linjerne skal læseren selv på arbejde.
Det er forfatterens anden bog som er oversat. Den første var Silkekvindens sangBeirut blues. En anden brevroman skrevet af en forfatter med Libanesisk baggrund er Beirut blues : romanDet er forfatterens anden bog som er oversat. Den første var Silkekvindens sang. En anden brevroman skrevet af en forfatter med Libanesisk baggrund er : roman.